Hvad er “Et Kursus i Mirakler”?

I går postede jeg et blogindlæg om, hvordan Kurset blev til. Læs her

I dag tager vi fat i, hvad Et Kursus i Mirakler ER.

“Kursets mål er ikke at lære dig kærlighedens mening, for den kan ikke læres. Dets mål er derimod at fjerne blokeringerne for din viden om kærlighedens tilstedeværelse, der er din naturlige arv. Det modsatte af kærlighed er frygt, men det der er altomfattende kan ingen modsætning have”.

Kærlighed i EKIM

Kurset er et undervisningsredskab med tre bøger som er:

  1. En tekstbog (Det tankesystem kurset er baseret på)
  2. En Arbejdsbog for studerende (Indeholder 365 lektioner, en for hver dag)
  3. En håndbog for lærere (Skrevet i spørgsmål og svar form)

Kurset lægger vægt på din oplevelse ved at anvende det i praksis, frem for teori og teologi. Du bliver blot bedt om at anvende ideerne ikke om at dømme dem. Det er anvendelsen, der vil give ideerne mening.

Hele “viben” i kurset er inviterende og aldrig dogmatisernede. Kurset understreger, at det ikke er den eneste vej til sandheden men blot en blandt mange. Ingen regler og dogmer her..

Viden: Virkeligheden, sandheden, kærligheden har ingen begyndelse og ingen slutning. Den ER bare.

Opfattelse: Tid, forandringer, fortolkninger er tillært og lægger vægt på adskillelse og død. Opfattelse repræsenterer en begrænset bevidsthed.

Vi har altså med Viden og opfattelse to vidt forskellige tankesystemer. I videns rige eksisterer ingen tanker adskilt fra Sandheden. Opfattelsens verden er adskilte viljer i konflikt med hinanden og med Sandheden.

Kurset siger også, at du ikke behøver at tro på det du læser, blot at anvende og erfare selv. Nogle mennesker bruger ordene sandhed eller kærlighed i stedet for Gud.

Årsagen til at kurset kan virke så svært er, at det OPFATTELSE ser og hører virker virkeligt, fordi din bevidsthed kun tillader det at komme ind, som er i overensstemmelse med dine ønsker.

Er du fanget i opfatterens verden, svarer det til at du er fanget i en drøm, hvor alt hvad sanserne viser dig, bekræfter drømmens virkelighed. Kurset kan hjælpe dig til at se, at det er en drøm du befinder dig i, da det både kender sandheden og ser dine illusioner, dog uden at tro på dem. Kurset hjælper med at undslippe drømmeverden, og vende dine tanker og aflære fejltagelser.

Hvad betyder synd?

Kurset definerer synd som mangel på kærlighed. Da kærlighed er alt, hvad der er, er synd en fejltagelse der skal rettes, frem for noget ondt der skal straffes.

Kurset lærer os, at sygdom, synd og angreb er fejlopfattelser, der råber på at blive afhjulpet igennem mildhed og kærlighed.

Et Kursus i Mirakler synd betyder

Forskellen på at se og have en vision

Vision igennem sandheden afspejler kærlighed, eenhed og styrke.

At se igennem kroppens øjne afspejler frygt, adskillelse og svaghed.

På samme måde er det med hørelse gennem kroppens ører og kommunikation med sandheden.

Det kan være svært at lytte til sandheden, fordi egoet, som taler for det lille adskilte selv, synes at tale højere.

En måde at forstå dette på er at tænke på et hav som værende den store sandhed, hvor alt er eenhed.

Egoet er den bølge der tror, at den er adskilt fra resten af havet.

Sandheden er, at bølgen er en del af havet. At sandheden er i os alle.

At give
Dette ved sjælen, og det giver ingen mening for egoet.

Hvad betyder tilgivelse?

Tilgivelse er en nødvendig korrektion for de fejltagelser vi har begået. At give og modtage er det samme, og derfor er det at tilbyde tilgivelse den eneste måde du selv kan få den på. Når du ikke holder nogen fanget i skyld, bliver du selv fri.

Det var alt for i dag. I morgen handler det om meningen med mirakler.

Pssst….

Vil du have meget mere om Et Kursus i Mirakler så se med her:

TV Samtale med Pernille Anthony del 1 og 2 enerGitte klik her

Podcast Samtale “Lyden af et bedre liv” med Mannah klik her

Podcast Samtale “Soultalk” med Kisser Paludan klik her