Uge 31 Dømmer du andre, dømmer du også dig selv

Pssst….Alle de temaer jeg har lavet Peptalk eller enerGitte TV om, kan du klikke på, og se mere.

Et af de smukkeste citater fra “Et kursus i Mirakler” lyder:

“Dine ord bør kun afspejle barmhjertighed, fordi det er det du har modtaget, og det er det du bør give”

36919663_10156486138632460_9045113362014273536_n

Egentlig det samme der står i bogen “De fire leveregler“, hvor leveregel nr et lyder “Vær ren i dit ord”.

For mig betyder det, at kommunikation enten kan opbygge eller nedbryde. Jeg kan enten løfte mig selv og andre med mine ord – ELLER – Jeg kan gøre mig selv og andre bange, kede og vrede med mine ord.

Jeg er blevet givet kærlighed, og kan vælge at give den videre. Eller jeg kan vælge at lade egoet styre. Det ego der gerne vil gøre “de andre” forkerte og selv have ret. Det ego der skaber frygt. Frygt har vi alle, fordi vi alle har et ego. Men vi kan stadig føle frygten og handle i Kærlighed alligevel. Vi kan øve os i at bruge egoet (Fordømmelsen) som en påmindelse om at vende tilbage til kærligheden (Rummeligheden). Prøv at fortælle dig selv en historie, hvor du dømmer dig selv for noget du har gjort. Nu fortæller du igen dig selv samme historie, men kun ud fra ren kærlighed. Du ser, hvor og hvorfor du rent faktisk handlede i kærlighed. Du minder dig selv om (som Et Kursus i Mirakler siger) at al kommunikation enten er et udtryk for kærlighed eller et råb om kærlighed. At kærlighed er virkelig og frygt er en illusion. Din virkelige hensigt med dine handlinger var at opleve mere kærlighed. Måske var det ikke resultatet – og du tilgiver nu dig selv. Du husker på Maya Angelous ord: “Når du ved bedre, gør du bedre”.

50657-Maya-Angelou-Quote-When-you-know-better-you-do-better

Og hver gang vi nedbryder med vores ord, er vi igang med at dømme. Som der også står i “Et Kursus i Mirakler”:

“Hvis du dømmer andres virkelighed vil du være ude af stand til at undgå at dømme din egen”.

Det handler nemlig først og fremmest om at være bevidst om, hvordan du taler til dig selv. For det er dig selv du kommunikerer med mest.

Mannah og jeg havde en dyb samtale om, hvilke tabuer vi bærer rundt på, og hvordan fordømmelse af andre bare afspejler den smerte man selv har. Hvordan det gør det lettere, ikke at dømme, når du lever et hensigtsbaseret liv. Og hvorfor du aldrig kan tage andres domme om dig personligt. Du kan lytte med i Podcasten “Lyden af et bedre liv”. Ep 81 her.

Lektion 22 i Et Kursus i Mirakler: “Det jeg ser er en form for hævn”

 

Ikke en af de nemmeste lektioner.

Jeg måtte lige finde en video (På “Youtube Universitetet” 🙂 ) om det, hvor jeg fik lidt hjælp til at forstå denne lektion bedre.

Noget med at fred er vores mål og derfor skal vi slippe hævn tanken. Alt hvad du fordømmer, er noget du har skabt. Hun siger heldigvis i denne video, at vi ikke skal forsøge at forstå (Det siger Et Kursus i Mirakler også) lektionerne, vi skal bare lave dem.

Jeg ønsker ikke at leve i angreb og forsvar. I konstant fordømmelse af mig selv og andre. Jeg ønsker at leve med et fredeligt sind. Jeg ved nu, at når jeg dømmer andre, dømmer jeg i virkeligheden mest mig selv.

Ja tak, jeg vil gerne have kurser, foredrag, uddannelse eller Coaching!

Foredrag

Coaching Via Tlf for kun 2.000,- + moms for fem gange.

I 2019 lanceres mit første uddannelsesforløb, hvor du kan blive certificeret “Selvværds-Coach”. Du kan vælge sølv eller guld pakken. Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. gitte@koldtoft.dk eller Tlf. 20 23 23 31.

1 dags kursus “Boost din selvtillid – Præstér bedre” via Teknologisk Institut. Datoer og Priser her.

1 dags kursus “Skab overskud – for du kan ikke hælde fra en tom kande” via MBK. Datoer og Priser her.