Jeg vil anvende Coronatid som en mulighed for at fuldbyrde min funktion

I dag deler jeg et citat der beroliger mig og holder mig på rette spor.

Et Kursus i Mirakler
Fra Lektion 82 Et Kursus i Mirakler

Min sande funktion er at undervise.

Et Kursus i Mirakler taler om at vi er medskabere, fordi vi har evnen til at udvidde den kærlighed, vi allerede ER.

Den mest autentiske måde at udvidde den jeg er på, er ved at formidle.

Mit ego gik straks i gang under denne Corona lockdown:

“Alle dine kurser bliver aflyst, og du kan ikke længere leve af at undervise”

“Efter lockdown er hele verden i en økonomisk krise, og det første der skæres på er kurser og foredrag om Personlig udvikling”.

Okay, lad mig sidde lidt med den følelse. Det handler nemlig ikke om at flygte fra den, men om at kunne være en beholder for den. At se på korsfæstelsen og dvæle ved opstandelsen. At møde frygten med mest mulig kærlighed.

svaret

Jeg satte mig der efter ned og gentog sætningen fra lektion 82 fra Kurset.

“Jeg vil anvende dette som en mulighed for at fuldbyrde min funktion”.

Det der kom til mig var:

Bliv ved med at undervise uanset om der er et publikum eller ej. Hvis kroppe alligevel ikke er virkelige, er det jo ikke af den store betydning, om der dukker kroppe fysisk op på kurserne. Hvis det der betyder noget er, at du udvidder i kærlighed via dine tanker og ord, så bliv dog ved med at gøre det.

Pludselig blev min kreativitet vækket, og jeg har masser af undervisning i kalenderen i form af Telefon Coaching, webinars, video kurser, en ny podcast om Et Kursus i Mirakler sammen med Kisser Paludan og skrivning af to bøger samt undervisningsmateriale.

Måske tænker du: Det er jo også nemmere for dig at fuldbyrde din funktion, når du stadig kan undervise online. Men hvad med dem der varetager funktioner der ikke kan konverteres til online og tlf.?

Det er ikke vores job at stresse os selv for at finde de korrekte svar på vores problemer. Der findes kun eet problem og een løsning, og løsningen er altid Kærlighed. Så sid med sætningen: “Jeg vil anvende dette som en mulighed for at fuldbyrde min funktion”. Og se hvad der dukker op i dit sind.

Din funktion har måske intet med dit arbejde at gøre. Måske er din funktion at udvidde din kærlighed ved at lave puslespil med din datter eller ringe til din gamle klasselærer, du ikke har talt med siden 1987, der sidder alene og er 86 år og ikke ser et øje.

Pointen er, at når vi anvender en situation til at fuldbyrde vores funktion bliver vi gladere og mere fredfyldte og det smitter endnu hurtigere end Corona.

Ønsker du videokurser eller coaching?

Lige nu kører jeg 50% rabat op fem ugers online kursus Du kan ikke hælde fra en tom kande.

Se mere her.

Corona tilbud online kursus

Ønsker du tlf. Coaching, så se mere her.