Netværks-ekspert ved poolen i Florida

Jørgen, Laura og jeg var i Januar 2014 på tre ugers Januar ferie i Florida. Ved poolen mødte Laura en pige på sin egen alder, og faderen kom hen til os og hilste. “Hej, Jeg hedder Thomas, og vi to kender allerede hinanden” Sagde han og rakte hånden frem mod mig.

Få gratis bog om Netværk her

Øøøøøhh…Jeg tænkte og tænkte. Kunne huske at jeg havde set ham før, og det havde vist noget med foredrag at gøre. Og rigtigt nok. For ca ti år tilbage var Thomas nemlig ude at holde et foredrag om arbejdsglæde på en konference, hvor jeg skulle tale om arbejdsglæde. Vi mødte hinanden der første gang og jeg huskede, hvor venlig og åben en personlighed han havde dengang. Det har han stadig. Efter vores døtre bragte vores familier sammen er Thomas og jeg blevet super gode venner. Vi går op i mange af de samme emner som personlig udvikling, positiv psykologi og ja….Netværk.

Derfor fik jeg lyst til at invitere Thomas til en samtale om Netværk i enerGitte TV.

Og hele episoden kan du se her:

Jeg er solopreneur, hvilket betyder solo selvstændig uden ansatte. Det betyder, at jeg skal være ret proaktiv i forhold til at bevare et netværk, da jeg ikke automatisk har kollegaer. Jeg gør det bl.a. via facebook, ved stadig at mødes hver tredje måned med de piger jeg gik til dans med som barn. Ved at holde en stor middag for alle kvinder i mit netværk en gang om året. Og så er jeg god til at holde kontakten via tlf. Ved at lave enerGitte TV har jeg også mulighed for at pleje mit netværk med foredragsholdere og forfattere. Mange af dem er nogle jeg har kendt siden jeg selv startede i branchen i starten af nullerne.

En virkelig god podcasts der kan bruges til at danne netværk som solopreneur er Solopreneurcast med Karin Høgh Du kan Lytte til den her. 

Solopreneurcast facebook her

Noget af det fede ved podcasts er at jeg føler jeg er sammen med andre, når jeg er alene. Men jeg behøver ikke at bidrage med noget. Jeg skal bare lytte imens jeg f.eks. går med hunden. Det er sjovt at lytte til andre der har samme livsstil som en selv.

Så spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre for at booste mit netværk og have det sjovt i processen?

Hvad har jeg selv at bidrage med til andre?

Mere inspiration

Hver onsdag poster jeg en ny video på min youtube kanal om energi, netværk og arbejdsglæde.

Facebook personlige side her

Facebook Peptalk side her

Ønsker du at høre mere om foredrag, er du velkommen til at kontakte mig direkte på tlf. 20 23 23 31

 

Skriv et svar