Negative tanker kan ændres

Dine tanker er porten til himmelen eller helvede. Vi ved alle, hvor rædselsfuldt det er, når vi ikke kan styre det indre sludrechattol af negative tanker. Tilgengæld er det vidunderligt, når vores tanker giver os glæde, begejstring, kreativitet og dejlige oplevelser. Men hvordan gør vi, sådan helt lavpraktisk, når vi vil ændre vores tanker? Når vi vil skabe et mirakel.

”Mirakler er tanker. Tanker kan repræsentere det lavere eller kropslige oplevelsesplan, eller det højere eller åndelige oplevelsesplan”, EKIM Kap 1 s 3

Mirakler er bare tanker
Mirakler er ikke andet end åndelige og kærlige tanker.

Tanker er nyttige til alle mulige positive formål, men hvis ikke vi lærer at håndtere dem, resulterer de i et mareridt.

Den lyse side af tanker er styret af det åndelige plan, der er i samklang med kærlighed. Det er alle de tanker vi har hver dag, der hjælper os til at være i denne fysiske verden på en kærlig, venlig og blid måde.

Vi oplever både positive og negative tanker, for sådan er det at være et menneske med et ego. Hvad sker der f.eks. når vi får en fartbøde, en sygdomsdiagnose, eller bliver fyret? Tænker de fleste af os så: “YES det var positivt”? Selvfølgelig gør vi ikke det. De mørke opstår nærmest på refleks, når vi oplever blokeringer i vores energi-flow. Den gode nyhed er, at de mørke tanker ikke behøver at være et problem – faktisk kan de vise sig at være en fordel.

Tænker du i samklang med Ånd eller Krop?
Tænker du i samklang med Ånd eller Krop?

Sådan gør du:

  1. Træk vejret dybt via næsen og pust ud gennem munden og vær til stede med det ubehag du føler, uden at prøve at få det til at forsvinde.
  2. Nu åbner du dig op for et mirakel ved at sige “Hvilke tanker ville føles lidt bedre om denne situation?”
  3. Nu iagttager du, hvilke lysere tanker der lander i din bevidsthed. Sker der ikke noget bliver du ved med at gentage punkt to ind til dine tanker igen er i lodret position. 

Uanset om du står i mudder til anklerne, taljen eller halsen lige nu, så kan du skabe et mirakel.

Husk at EKIM lærer os, at der ikke findes sværhedsgrader for mirakler. Det er lige så let at skabe et stort mirakel som et lille.

Mere til dig

Ønsker du personlig coaching, hvor vi arbejder på hvad du ønsker dig, og hvordan du opløser evt. forhindringer på din vej – så kontakt mig på 20 23 23 31 eller mail gitte@koldtoft.dk Coaching foregår med udgangspunkt i Et Kursus i Miraklers læring om at fjerne blokeringer for frygt. Pris 2000,- + moms for fem gange af en times coaching pr gang via Telefonen.

Facebook gruppen Et Kursus i Mirakler

Den 27 April holder jeg mit første foredrag om Et Kursus i Mirakler. Det foregår på Den Holistiske Højskole i Stensbæk Jylland og koster 150 kr. Du kan se mere her.

Tak fordi du læste, lyttede og så med.

Kærlig hilsen

Gitte