Når du går igennem helvede, så bliv ved med at gå

Sådan sagde Winston Churchill, og dette råd har været ekstremt brugbart for mig de sidste par uger.

Mit gæt er, at du også har fundet dig selv i en svær situation og alligevel skulle finde motivationen til at gå på arbejde hver dag og være der for din familie. At du har befundet dig i helvede og ikke havde noget andet valg end at gå videre.

Ligesom dig, oplever jeg også et liv med medvind, sidevind og modvind. Og min største modvind hedder migræne. En af de største udfordringer ved migrænen er, at den anfaldsmedicin der lindrer eller stopper et migræneanfald – også er den der giver mig medicin induceret hovedpine, hvis jeg tager den mere end 10 dage om måneden. Og lad mig bekende kulør. I månedsvis har jeg taget medicinen hver dag for at kunne holde mine foredrag, kurser, være noget for min familie – og ja, fungere.

Person Standing in Pathway

Jeg vidste, at der ikke var andre muligheder end at trække håndbremsen, så jeg lagde en plan.

Jørgen og jeg sad med kalenderen og fandt ud af, hvordan jeg kunne få 14 dage i sommerhuset alene. (pånær i weekenderne, hvor Jørgen og Laura kom der op) Tid til ro og stilhed.

person holding calendar at January

Den første uge tog jeg medicin to af dagene, da jeg havde foredrag i Jylland og ikke havde “tid” til smerter.

Og den anden uge kom jeg igennem helt uden medicin.

Og lad mig dele med dig, at det er f…..g hårdt at komme igennem de første par dage, hvor hovedet er ved at ekspoldere, og jeg ikke bare kan slukke eksplosionen med en pille. Så hvad gjorde jeg så, når jeg fandt mig selv i dette smertehelvede? Jeg gik videre. Ja, faktisk så langt, at jeg de fleste af mine 14 dage i sommerhuset kom op på mere end 10 km.

Woman Holding Half-full Glass and White Medicine Pill

Hvordan det ser ud for den enkelte at gå videre, når man er nået til “helvede”, er selvfølgelig dybt individuelt. For mig ser det at gå videre bl.a. således ud:

At leve så meget i pakt med naturen, som er muligt og realistisk. Sove 8 timer og gå tidligt i seng og stå tidligt op. minimum 10 km om dagen i al slags vejr. Spise en uforarbejdet plantebaseret kost prop fyldt med den bedste næring naturen har skænket. Praktisere intermitten fasting, hvor jeg har et spisevindue på 6 timer og faster døgnets resterende 18 timer. Drikke 3 liter vand om dagen. Og møde alle mine skyggesider med lys og kærlighed.

Der er ikke en vej ud af “helvede”, men der er en vej igennem.

“Der er en revne i alting, det er sådan lyset kommer ind” – Citat Leonard Cohen

Vi alle når helvede en eller flere gange i løbet af et langt liv. Spørgsmålet er, om vi bliver stående og marienerer os selv i det – eller vi går videre og lærer lektierne undervejs.

At gå videre betyder IKKE, at man ignorerer problemet, bypasser det eller med det samme slår over i positve tanker. Som et Kursus i Mirakler lærer os, så skal vi se på korsfæstelsen og dvæle ved opstandelsen. Er du ikke til den kristne terminologi, kan du jo nemt oversætte det til at se på problemerne og dvæle ved løsningerne.

woman sitting on concrete pavement using smartphone

Pt er jeg igang med at skabe et fem ugers online videokursus der hedder “Du kan ikke hælde fra en tom kande”. Ønsker du at høre mere om det, så er du velkommen til at skrive dig op til nyhedsbrevet på Koldtoft.dk (Nederst på siden) og du vil modtage information når kurset er færdigt til sommer.

Vil du på et af mine heldagskurser, foregår det via MBK Kurser og Teknlogisk Instituts kurser.

Ønsker I et foredrag på din arbejdsplads, så se her. Book direkte hos mig på tlf. 20 23 23 31

Tak for at du stadig læser med

Kh

Gitte