Derfor handler du ikke på dine drømme og mål

Hvordan ville dit liv ændre sig til det bedre, hvis du havde mere selvtillid og handlede på dine drømme og mål?

Mit gæt er, at du ville være i stand til at:

Nå dine mål på en lettere måde.

Sige ægte ja og ægte nej.

Arbejde med udgangspunkt i dine kerneværdier.

Forhandle din løn, dine arbejdstider, opgaver mm.

Tjene flere penge.

Skabe sundere krop og sind.

Nå dine mål uanset hvor bange du er
Tag næste rette step uanset hvor meget du tøver, gemmer dig, er selvkritisk eller føler dig magtesløs

En af de største myter omkring selvtillid er, at den hænger sammen med dine overbevisninger. At du bare skal tro på dig selv, og vupti, så har du mere selvtillid. Selvfølgelig får du det bedre lige nu og her ved at tænke positive tanker om dig selv, men det er ikke det der giver selvtillid. Du styrker nemlig ikke din selvtillid via ord, men via handlinger. Det er altså ikke nok at sige: “Jeg er super slank og i god form”, for dit indre publikum venter på at se dig tage action. Så snart du har vist dit indre publikum at du holder ord overfor dig selv. At du GØR det, du har besluttet dig for – Ja, så stiger selvtillidsbarometeret. I virkeligheden kan du være verdens mest negative person og alligevel skride til handling. Og når du handler stiger din selvtillid.

Men når nu du ved, at livet belønner handling, hvorfor handler du så ikke?

Fordi:

  1. Du gemmer dig
  2. Du tøver
  3. Du er overkritisk
  4. Du føler dig magtesløs

Hvilke af disse fire punkter sidder du fast i?

Den positive nyhed er, at du kan handle dig ud af hver eneste punkt. Du behøver med andre ord ikke at vente med at booste din selvtillid til du har udryddet alle fire punkter. Du kan begynde lige nu.

  1. Gemmer du dig i et job der ikke er i overensstemmelse med dine værdier? Hvilket lille step vil du tage for at komme skridtet nærmere et ny job der er i samklang med dit værdisæt?
  2. Tøver du med at ringe, skrive en mail eller kontakte en person der kan hjælpe dig til at komme tættere dine mål? Hvem skal du kontakte nu? Tæl ned 5, 4, 3, 2, 1 og GØR det NU!
  3. Kender du det med, at så snart du tænker på dit mål begynder dit indre sludrechatol at fortælle dig om alt det der kan gå galt for dig. Spørg nu dig selv: Hvad er det værste der kan ske, hvis jeg fejler? Og kan jeg i så tilfældet leve med konsekvenserne?
  4. Har du en oplevelse af, at dit mål er så uoverskueligt, at du lige så godt kan give op på forhånd? Husk at alle store mål ikke er andet end en million bitte bitte små skridt. Hvad er det næste lille rette step for dig at tage, der er i samklang med dit større mål? Du har kun nuet, og derfor er du en succes allerede når du tager et skridt NU, der er i overensstemmelse med dit større mål. Tæl ned 5, 4, 3, 2, 1 og tage det lille skridt NU!

For at sige det ganske kort. Du kan, uanset hvor meget du sidder fast i at du gemmer dig, tøver, er overkritisk eller føler dig magtesløs – tælle ned fra 5, 4, 3, 2, 1 og tage næste lille step allerede i dag.

Kunne du tænke dig at deltage på kurset “Boost din selvtillid – Præstér bedre” så læs mere her.

Jeg blev interviewet til Teknlogisk Instituts Podcast om selvtillid. Lyt med her.