Alt hvad du skaber er et spørgsmål om vilje

Et Kursus i Mirakler Side 34 – 35.

Pssst….Du er velkommen i Facebook gruppen Et Kursus i Mirakler her.

“Fordi skaberevne ligger i sindet, er alt hvad du skaber nødvendigvis et spørgsmål om vilje”.

Dette er en sætning, jeg har tænkt meget over.

Alt hvad jeg skaber er et spørgsmål om vilje, men sådan føles det nu ikke altid.

Jeg kan komme i tanke om mange områder af mit liv, hvor jeg tænker “Det ville jeg da ikke skabe- med vilje”.

Billedresultat for loving what is

Som Byron Katie siger, så er der tre former for vilje. Der er din vilje, min vilje og Universets vilje. Hvor har du indflydelse?

“Det første skridt mod frihed indebærer en sortering af det falske fra det sande”.

Denne sætning hjælper mig til at forstå den første sætning som var: “Fordi skaberevne ligger i sindet, er alt hvad du skaber nødvendigvis et spørgsmål om vilje”.

I min optik betyder det f.eks. at det er uden for min indflydelsessfære, at min far var alkoholiker. Uanset hvor stor en vilje jeg har, kan jeg ikke få en anden person til at gøre noget – eller holde op med at gøre noget, hvis ikke personen selv ønsker det. Men min frihed i forhold til fars alkoholisme indebærer, at jeg kan skille det falske fra det sande. (“Det første skridt mod frihed indebærer en sortering af det falske fra det sande”).  Ifølge “Et kursus i Mirakler” har den eneste sande relation mellem min far og mig været de gange, hvor der har været udtryk for kærlighed. Det betyder, at alle de gange jeg har råbt af ham, han har gjort mig bange med sin druk osv osv, har været illusioner. Når jeg ser på hele situationen og beder om et mirakel, så ser jeg, at kun kærlighed er virkelig. Jeg husker alle de gange vi havde det sjovt og hyggeligt sammen. Jeg ser, at selvom hans alkoholisme fyldte så meget i det liv han levede, så fyldte den kærlighed han var (ER) MEGET mere. Min skaberevne i sindet handler altså om, at jeg har fri vilje til (med mit sind) at skabe et mirakel eller skabe frygt.

Forleden havde jeg en kvinde i Coaching, som har et anstrengende forhold til sin bror, der er alkoholiker. Da jeg spurgte hende, hvor der havde været – eller er – udtryk for kærlighed mellem dem, svarede hun, at der ingen kærlighed var. Jeg spurgte igen: Betyder det så, at I kun har en falsk relation bundet i frygt? “Ja”, svarede hun. Jeg forsøgte igen: Hvis du tænker på hele jeres liv sammen, har der så nogensinde været en venlig kommunikation imellem jer? Pludselig væltede det frem med eksempler på kærlighed mellem dem. “Nu ser jeg, hvad du mener. Det er denne relation mellem min bror og jeg der er sandhed, og alt hans druk og vores skænderier er bare frygt”. 

Vi fandt sammen frem til nogle måder, hun kan beskytte sig selv, så hun kun ser sin bror, når han er ædru. Vi gennemgik nogle sætninger, hun kunne sige, når han begyndte at angribe hende verbalt, hvor hun ikke angreb tilbage eller gik i forsvar, men forblev i samklang med sandheden.

Sagde broderen noget, hun normalt ville forsvare eller angribe, ville hun istedet sige noget alla: “Jeg kan godt høre, at det er sådan du ser på mig eller den situation – jeg ser det anderledes, men rummer også dine synspunkter”.  Min Coaching klient havde viljen til at skabe mirakler ud fra hele situationen, istedet for at blive ved med at marinere sig selv i frygten. Den måde at håndtere relationen med broderen på, gav hende en kæmpe mængde selvtillid. Hun havde nu tillid til, at hun selv kunne klare en hvilken som helst ubehagelig situation med ham.

“Ingen som lever i frygt er virkeligt i live”.

Billedresultat for fear

Lektion 18 i Arbejdsbog for studerende: Jeg er ikke alene om at opleve virkningerne af min måde at se på. 

“Sind er forenede”.

I min optik betyder det, at vores sind er forenede i kærlighed. Når jeg kan “tappe” ind i den kærlighed, oplever du også virkningerne af den kærlighed i dit sind – og omvendt.

Ønsker du undervisning, foredrag eller Coaching?

Foredrag

Boost din selvtillid – Præstér bedre. 1 dags Kursus Teknologisk Institut. Klik for priser og datoer.

Skab overskud – for du kan ikke hælde fra en tom kande. 1 dags kursus MBK Kurser Kbh. Klik for priser og datoer. 

Personlig Coaching

Kan du samle minimum ti Personer kommer jeg gerne og holder et foredrag om “Et kursus i Mirakler”. Ring og hør nærmere på tlf. 20 23 23 31.