Uge 42: Det du kalder på med kærlighed vil komme til dig

Pssst… I teksten finder du en masse links til videoer om emnerne.

Jeg elsker citatet fra “Et Kursus i Mirakler”: “Og det du kalder på i kærlighed vil komme til dig”

Det er ret interessant, for ifølge Kurset er alt hvad du tænker, siger og gør – enten i samklang med frygt eller kærlighed.

Billedresultat for love over fear

Hvis noget ikke går som du ønsker, så spørg dig selv: Hvor lod jeg mig styre af mit ego i stedet for kærlighed?

Egoet er den del af dig der siger:

Jeg er min status

Jeg er, hvad andre synes om mig

Jeg er, hvad jeg tjener

Jeg er mine roller

Jeg er mine præstationer

Jeg er min selvtillid

Jeg er min sygdom

Jeg er min negativitet

Som 3er i enneagrammet, kan jeg især ryge i egofælden: “Jeg ER mine præstationer”. De gange jeg oplever modvind, har det ofte noget at gøre med temaet OVERPRÆSTATION.

Mit indre præstationsmonster troede i en periode, at jeg skulle holde foredrag på en helt bestemt måde, for at få så mange foredrag som muligt. Jeg sammenlignede mig selv med andre med succes og forsøgte at efterligne. Det virkerede absolut ikke for mig. Når jeg i stedet er kniv skarp på min hensigt med mine foredrag og er tro overfor min måde at formidle på, ja så er der flow i det område af mit liv.

Så næste gang du står i mudder til knæene, taljen eller halsen, så arbejd med følgende:

Hvis 90 % af skylden for at jeg oplever modvind er “de andres” og 10% handler om mig, så er jeg villig til at arbejde 100% på de 10% der handler om mig.

Hvad har jeg bidraget med til denne situation, der ikke er i samklang med kærlighed?

Hvad ville kærlighed tænke, sige og gøre lige nu?

Einstein sagde, at det vigtigste spørgsmål du kan stille er: Er universet venligt?

Jeg kender ikke svaret, men jeg ved, at når jeg tænker, taler og handler i samklang med kærlighed og ikke med egoet, så føles universet venligere.

Mere inspiration

Foredrag til din arbejdsplads

Coaching over telefonen

Kurset “Boost din selvtillid”

Kurset “Skab overskud”