Mine 3 grundfølelser for 2017.

Alt hvad du ønsker at opnå, handler om følelser.

Hvis du f.eks. ønsker at tabe dig, handler det ikke om at se pilen på vægten pege på et andet tal. Det handler om de følelser du tror, du opnår, når du vejer 10 kilo mindre end nu.

foelel

Det har jeg skrevet en artikel om her.

Når Jørgen og jeg arbejder med vores drømme og mål, så arbejder vi primært med at finde frem til, hvilke følelser vi ønsker adgang til. Der efter finder vi ud af, hvilke aktiviteter vi ønsker i 2017. Hvor meget og hvordan skal vi arbejde? Hvilke ferier skal vi på? Hvor meget tid skal vi have sammen? Hvor meget alene tid? Hvilke nye ting vil vi købe? Hvad skal vi opleve sammen som familie? Osv osv.

Hvad vil du gerne føle hver dag?

Hvad er dine 3 grundfølelser?

For mig er det i 2017:

1. Frihed

2. Velvære (Lyt til denne audio fra Pernille Zawadzka om at være vel med det, der er)

3. Forbundethed

bedsteaar

Når jeg planlægger min dag og mit år, så er det rundt om disse 3 følelser. Spørgsmålet er: Vil denne aktivitet, dette job, denne opgave generere dette? Hvis svaret er Ja, er der grønt lys. Hvis nej, er der rødt lys. Hvis jeg tvivler på om svaret er ja eller nej, er der gult lys, og så skal jeg lige gå en tur i skoven, imens jeg vender den et par gange og mærker efter.

Du kan læse hele artiklen om, hvordan du selv kan lave øvelsen her. Artiklen fra “Psykologi” findes i PDF filen.

Var jeg leder på en arbejdsplads, ville jeg absolut lave denne øvelse med mine medarbejdere. Mennesker der har adgang til deres 3 grundfølelser hver dag, de præsterer bedre – punktum! Se, det er ægte og dyb arbejdsglæde.

Tak for at du læser med.

Jeg ønsker dig et fantastisk 2017 med adgang til dine 3 grundfølelser HVER dag.

Ps. Ønsker du at høre mere om foredrag til din arbejdsplads? Se mere her