11.Dec Christina Hedegaard – Doula er mit kald.

I 2012 besøgte vi Christina og hendes familie i Florida. (De boede i USA i fire år).

En dag på vej hjem fra stranden spørger Christina, om jeg har lyst til at se det sted, hvor hun fødte sin baby Alma Olivia. Det kan vi da godt, sagde jeg, uden at tro at det skulle blive nogen særlig vild oplevelse.

Men jeg tabte underkæben. Vi træder ind i et hus der udefra ligner et dansk kolonihave hus, og når du træder ind, mødes du af Buddha figurer, røgelse, fjer, wind chimes, lys og store træskilte med kærlige budskaber som “Love is Life” osv. Midt i rummet er en stor seng og et kar. Det ligner mere et meditations rum end en fødestue. Ikke helt samme stemning som, hvor jeg fødte Laura på Rigshospitalet.

Noget af det smukke der kom ud af hele Christinas fødsels oplevelse, selvfølgelig ud over en vidunderlig baby, var at Christina fandt sit kald – at være Doula!

Vi får os en god samtale om at skabe energi, at tage imod kritik uden modstand, og glæden ved at skrive en ny bog om det emne man brænder så uhæmmet for.

Kunne du tænke dig at se Christinas tv program “Doula”, så se med på Kanal 1 Hovedstaden her. 

christina