Procesorienteret Vs Resultatorienteret

“Wow, I would give everything to have a body like yours”. Hun kiggede mig dybt i øjnene og svarede “I did”.

Lyt til onsdagsaudio via youtube som video her.

Eller via min podcast enerGitte her. og iTunes her

1991 gik jeg på Highschool i USA, hvor vi en dag havde besøg af to tidligere elever, der holdte foredrag om sundhed. Den ene af pigerne var Fitness instruktør, og hun talte om, hvor vigtigt det er med motion og sund kost. Da jeg så hende, tænkte jeg: “Sådan en krop vil jeg også have”. Dengang satte jeg mig resultat orienteret mål, og dengang nåede jeg sjældent, de mål jeg satte mig.

Pssst…..Jeg holder et gratis foredrag den 18 aug i Kbh. Se her. 

Resultat-orienteret mål er ukærlige

Resultatorienteret mål er ofte totalt urealistiske og ikke mindst ukærlige overfor os selv – men det anede jeg ikke dengang.

Og nej, jeg “fik” ikke en fitness krop som hende den smækre foredragsholder, for jeg havde kun sagt “ja tak” til målet, og ikke “comittet” mig til processen. Processen til at opnå en krop som hendes var nemlig ikke så attraktiv. Tre timers hård træning om dagen og en striks diæt. “Nej Tak”.

Målorienteret

Men hvor ofte gør vi ik det? Vi ser en anden persons resultat og bliver helt vildt motiveret. Jeg vil også tjene SÅ mange penge. Jeg vil også være SÅ tynd. Jeg vil også have SÅ mange “likes” på facebook. Men vi kender ikke den anden persons rejse hen til målet. Vi kender ikke personens smerte, usikkerhed, omstændigheder og afsavn. Vi ser bare, at hun er en “success”, og hun modtager folkets hyldest. Vi ved ikke om personens resultatorienteret mål i virkeligheden udspringer fra en dyb personlig smerte. Måske forsøger personen at flygte fra et traume. Vi VED det ikke! Men vi ser, vi sammenligner, og vi antager.

Vi tror, at glæden ankommer sammen med målet, og når vi får den anderkendelse fra vores ydre publikum, så er vi lykkelige. Men vi falder, er hårde ved os selv, og får det ofte endnu værre, end inden vi jagtede vores resultatmål. Men hvad kan vi så gøre istedet? For det er vel godt at have mål her i tilværelsen!

Billedresultat for find joy in the journey

Procesorienteret mål er kærlige

Proces-mål tager udgangspunkt i, hvilken proces der er realistisk og selvkærlig. Hvilke små trin skal min hverdag bestå af, hvis jeg har et mål om at komme i bedre form, slanke mig, tjene flere penge osv? Det er en kærligere tilgang til målsætning, fordi det tager med i betragtning, hvordan du har det i hverdagen. Havde jeg en tryllestav, ville jeg veje 5 kilo mindre, have større muskelmasse og være totalt migræne-fri. Men hver gang jeg har sat mig det som mål og gået “all in” på træning, kost, kropsbehandlinger, kosttilskud osv. så har jeg knækket nakken. Det er nemt nok at beslutte sig for disse resultatmål på et tidspunkt, hvor jeg er mæt, ikke har en snært af muskelømhed, og ikke befinder mig midt i et migræneanfald. Men hvis jeg vågner dagen efter med migræne, efter at have sovet fire timer, så er det urealistisk, at jeg skal følge så striks et program – som mine resultatmål kræver. Efter mange år, har jeg efterhånden lært, at der er mere egenomsorg i at coache mig selv frem til de procesorienteret mål, der samtidig giver mig de resultater, jeg ønsker. Resultaterne er måske længere tid undervejs, men det er helt ok. Hellere længere tid undervejs, hvor processen er realistisk og kærlig.

Billedresultat for slow and steady wins the race

Coaching

Her er et eksempel på, hvordan jeg coacher mig selv til procesorienteret mål, hvor jeg samtidig har mine endelige mål med i betragtning. De resulater jeg kunne tænke mig er: Færre migræneanflad og mindre fedt på kroppen. Jeg ved, at det nok skal blive manifesteret, så længe jeg er tålmodig, kærlig og disciplineret. Mine små daglige trin må gerne føles udfordrende, men ikke så hårde at jeg ikke kan gennemføre – også på de svære dage.

Hvad vil du spise i dag, der slanker, er anti-inflammatorisk, smager godt og mætter?

Hvornår på dagen vil du gå dine 10.000 skridt i dag?

Med disse procesorienteret mål, sætter jeg mig med kalenderen og planlægger dagen i dag. Hvad skal jeg spise hvornår? Og hvornår på dagen, vil en lang eller to kortere gå ture passe godt ind? Disse procesmål er realistiske, uanset om jeg vågner med migræne eller ej. Havde jeg besluttet mig for at gå i motionscenter, leve af grøn juice og løbe 6 km, så havde det måske været realistisk på en dag uden migræne, uden foredrag, uden alle mulige andre opgaver og udfordringer. Men sådan ser mit liv bare ikke ud i øjeblikket.

Procesorienteret mål skaber mirakler

Måske har du tidligere hørt mig tale om “Et kursus i mirakler”. Et mirakel er en indre ændring af det du ser -fra frygt til kærlighed. Så mange af mine resultat-orienteret mål har været i samklang med frygt. “Jeg er først noget værd, når jeg engang……” Et mirakel skabes ved at være villig til at se tingene på en ny måde. Jeg var villig til at målsætningsarbejde på en ny måde. Jeg ser nu, at det er i samklang med kærlighed at fokusere mere på proces end på resultat. At resultaterne kommer helt af sig selv, sålænge jeg fokuserer på de små kærlige trin, der selvfølgelig også er i samklang med målet.

 

Summa summarum

Det er menneskeligt at sætte sig mål. Selvfølgelig bliver vi inspireret af hinandens resulater. Men der findes, i min optik, en kærlig og ukærlig måde at arbejde med målsætninger. Den kærlige er den realistiske der tager din hverdag og glæde med i betragtning. Den ukærlige er den, hvor du fortæller dig selv, at du først er god nok, når du engang……Hvor du presser dig selv, og slår dig selv i hovedet på de dage, hvor det skrider.

Mere inspiration

Kunne du tænke dig et foredrag til din arbejdsplads? Se mere her.

For coaching kan du kontakte på på tlf. 20 23 23 31.

Youtube

Podcast enerGitte

TV kanal 1 Hovedstanden enerGitte

TV Kanal 1 Hovedstaden Peptalk

Facebook